2022-1
Siden sidst
Vi har modtaget en stor mængde billeder fra Lundsbjerg Børnehave, som ikke er registreret nærmere, men som er stillet i vores afdeling i fritidshuset.
Desuden har vi modtaget to meget smukke billedalbums fra Ferritslev savværk.
Så er den nye hjemmeside klar. Den er lavet brugervenlig til både computer, smartphones og tablets, så alle let kan finde oplysninger. Vi håber I vil tage godt imod den. Adressen er stadig www.rolfstedarkivet.dk
Rolfsted og Omegns Elektricitetsforsyning
I arkivet har vi håndskrevne noter til et foredrag ved elværkets 75-årsjubilæum, skrevet af Claus Henningsen. Her følger en gengivelse af indholdet.
I 1910 var Rolfsted Sogn absolut et landområde. Jernbanerne, der i de foregående årtier havde bragt udvikling til mange såkaldte stationsbyer, gik umiddelbart betragtet uden om vores sogn. Langeskov og Årslev var de nærmeste og distancerede sig hurtigt fra Rolfsted. Alligevel gik udviklingen ikke helt uden om vores område. Folketællingen i 1911 afslører fx en brugsuddeler, en mejerist, en barber, en skomager, en træskomager, en maltgører, en sadelmager, en uldspinder, en dyrlæge, en vognmand, en telefondame, en apoteker, en læge, en pumpemager, en karetmager og en fabrikant, de tre sidste i Hudevad og alle inden for sognets grænser som bevis for, at de nye tiders arbejdsdeling ikke var helt ukendt.
Og udviklingen gik på mange måder stærkt i de år. I 1892 var de to første elværker etableret i Danmark, nemlig i Køge og Odense og mindre end 20 år senere, den 19. april 1910, mødtes 36 fremsynede mænd fra Rolfsted, Hudevad og Kappendrup til stiftende generalforsamling for at etablere ”Rolfsted og Omegns Elektricitetsforsyning”. Til bestyrelsen valgtes Anders Hansen fra Rolfsted (formand), Peder Pedersen også fra Rolfsted, Hans Rasmussen og Hans Jacobsen fra Hudevad samt Niels Knudsen, Anders Nielsen og Marius Andersen fra Kappendrup. Den nævnte Hans Rasmussen fra Hudevad må være ham, som vi kender som Hans Rasmussen II, som netop havde overtaget smedjen fra sin far.
Bestyrelsen arbejder effektivt: Der indkaldes tre tilbud på en bygning, der optages lån på 16.000 kr., som alle medlemmer hæfter for og kommunen desuden garanterer; og der ansættes en bestyrer, A. Hansen fra Stenderup. Man køber skomager Chr. F. Knudsens hus for 3.200 kr. som bestyrerbolig. Bygningen kommer til at koste 5.700 kr, og står færdig i september 1911. Samme år tager man endnu et lån på 11.000 kr til installationer. Strømmen laves af en 34-40 hestekræfters motor. Så er man klar. Prisen bliver fastsat til 4 øre pr hektowatttime (en tiendedel af en kilowatttime) og målerlejen er 50 øre. Har man indlagt strøm, må man ikke have andre lyskilder, dog er vågelys tilladt. Ellers vanker der bøder. Bestyreren og et bestyrelsesmedlem skal sammen aflæse målerne en gang om måneden.
Det viser sig, at strømforbruget er mindre, end man havde budgetteret med, og bestyrelsen tager en rundtur for at se, om der er nogen, der snyder. Det viser sig, at hvis man kun har en 10-watts pærer tændt, kan forbruget ikke trække måleren.
Davinde forsynes med strøm fra Rolfsted, og i 1912 bliver M. Lange fra Davinde formand for bestyrelsen. Sanderumgård bliver straks en meget betydelig kunde. Allerede i 1911 får de lov at bruge strøm til et forsøg med elektriske malkemaskiner, som vil bruge 4 hestekræfter mellem kl halv fire morgen og 10 om formiddagen samt halvanden time efter klokken 5 eftermiddag. I 1913 fik de desuden en motor til hakkelse og en vandpumpe. På det tidspunkt havde de 250 elektriske lamper.
Malkemaskinen blev jo først udbredt efter 1945, så oplysningen om forsøget på Sanderumgård har undret mig, men faktisk blev den første malkemaskine vist på verdensudstillingen i London allerede i 1862. I Danmark blev der konstrueret en i 1892, men den var til håndkraft. Elektriciteten var jo heller ikke udbredt endnu. Illustrationen viser, at den fungerede noget anderledes end de moderne. Reelt blev malkemaskinerne først en succes, da man opfandt kunstgummi af høj kvalitet.
Strømforbruget stiger, og allerede i 1913 suppleres med en dieselmotor på 23 kilowatt. 1916 er der 107 forbrugere med i alt 1614 lamper. Desuden 68 motorer.
Efter nogle udskiftninger på bestyrerposten ansættes elektriker Larsen fra Ullerslev som bliver på posten til 1948, hvor jobbet overtages af Claus Henningsen.
Første verdenskrig giver problemer med at skaffe olie. I 1917 indføres begrænsninger på elforbruget. Motorer må kun bruges mellem kl. 1 og 5 og kun tre dage om ugen, og lysets skal slukkes kl. 9.30 om aftenen. Siden må der ikke bruges strøm til tærskning, og for at få strøm til belysning, skal man aflevere petroleumsmærker for en liter petroleum per 1,5 kilowatttimes forbrug.
For at hjælpe på den betrængte situation installeres samme år en turbine på Rolfsted Mølle, som får 10 øre per kilowatt-time og gratis strøm. Desuden igangsættes en undersøgelse af muligheden for at lave en kunstig sø med vandturbine ved Tvevad. Der indhentes priser for den jord, der skal oversvømmes, og der søges tilladelse i landbrugsministeriet. Alle er klar i 1919, og projektet gennemregnes igen, men opgives, fordi strømmen bliver for dyr. I stedet købes i 1920 en vindmølle hos Lykkegaard til 14.000 kr. Den udskiftes med en ny i 1940.
Det noteres i manuskriptet, at ”Ferritslev Elselskab” bliver kunde i 1922 og skal betale 35 øre per kilowatttime. Det kunne se ud som om de først fik strøm i Ferritslev på det tidspunkt, I 1932 blev Ferritslev medlem og fik en 50 kvadratmillimeter ledning lagt til fordelerpunkter.
Under Anden verdenskrig blev der igen brugt utraditionelle midler. På savværket lavede man brænde til generatorbiler. I 1940 får man strøm fra Ferritslev savværk, som har en ”mellemstor maskine til tjære”. Når træ forgasses følger der en del tjære med som biprodukt, og det kan fint bruges som brændsel. Det sker fx i dag på Harboøre Fjernvarmeværk. Det lader til, at man også fandt ud af at bruge det fornuftigt på savværket. I 1941 laver savværket 35.000 kilowatttimer.
I 1950’erne løb tiden ud for små selvstændig elværker. I 1955 kom man med i EFFLA, og der omlagdes til vekselstrøm område for område. Så i 1959 nedlægges strømproduktionen i Rolfsted, og nettet overtages af Transformerforeningen. Men det er en anden historie.
Kommende arrangementer:
20. januar -22 på Friskolen kl. 19: Organist Mette Nørup og lærer Poul Nørup fortæller om “en kulturrejse langs den jyske vestkyst.” Med udgangspunkt i Nationalpark Vadehavet cykler vi fra Rudbøl til Skagen. I ord, billeder og sang oplever vi landskabets mangfoldighed i selskab med flere af vestkystens forfattere.
2. marts kl. 19: Foredragsaften i Ferritslev Fritidshus. Fortælling om spejderbevægelsen i Ferritslev. Brødrene Erik og Gorm Friis fortæller om deres barndom og ungdoms spejderliv i Rolfsted og Ferritslev og om tilblivelsen af Grøndalsgruppen og gruppens første år.
6. april kl. 19: Generalforsamling. Heintz Mario Pedersen fortæller om Kappendrup i gamle dage.
Torsdag den 9. juni kl 13.00: Besøg i De Japanske Haver, Vejstrupvej 43, Broby. Vi går rundt på egen hånd. Haven er indrettet, så man kan komme rundt med rollator. Haven består af syv temahaver – Tempelhaven – Udsigtshaven m.m. Rododendronerne skal gerne stå i fuldt flor på dette tidspunkt. Haven er opbygget, så man hele tiden får nye oplevelser. Vi får kaffe/te og lagkage serveret i et hyggeligt lokale, og ejeren, Peter Dalsgaard, vil fortælle om haven. Der er også en butik med spændende varer. Kl. 17.00 kører vi hjem igen.
Vi kører med bus. Afgang fra Ferritslev Fritidshus kl. 12.00 og Rolfsted Kirke kl 12.10. Pris kr. 175.
Turen arrangeres i samarbejde med Nutidens Husmødre og er kun for medlemmer af de to foreninger, men det er billigt at blive medlem… Tilmelding til Hanne Lise på telefon 3030 6740 senest den 25. maj.