Fortælling om spejderbevægelsen i Ferritslev-Rolfsted den 2. marts 2022 kl. 19.00 i Ferritslev Fritidshus.
Brødrene Friis om spejderne i Ferritslev og Rolfsted og om starten på Grøndalsgruppen.
Den 2. marts fortalte Gorm, Erik og Svend Friis om deres ungdoms store passion: spejderlivet. Alle var meget aktive i bevægelsen i perioden, hvor Grøndalsgruppen blev etableret og spejderhytten i Kappendrup blev bygget. Deres far, der havde maskinstationen i Haundrup, var tydeligvis en aktiv forælder, for hans røde lastbil deltog mange gange, når der skulle køres og transporteres. Med uddrag fra smalfilm fulgte vi med på sommerlejre, hikes i juleferien – også i snestorm, samt på kanotur i Sverige og sommertur til Finland. Efter to timers beretning og forevisninger følte vist alle, at vi havde været spejdere for en aften.