Arkivet ønsker glædelig jul og godt nytår

Her i december deltog vi på julehyggedagen i Ferritslev Fritidshus d. 2 december. Vores stand med billeder og quiz om huse før og nu, blev godt besøgt. Det var hyggeligt. Arkivet holder lukket jul og nytår, så vi er tilbage igen tirsdag d. 9 januar 2024. Vi er altid at træffe på arkivet alle tirsdage fra 9-13 og tirsdage i lige uger igen fra 15-17. Vi er altid glade for at få besøg. I er velkommen til at aflevere gamle billeder, dokumenter m.m. – eller besøge os, for at se hvad vi har på arkivet. Vores næste medlemsblad uddeles i begyndelsen af januar. Her vil vi fortælle om forårets arrangementer

Torsdag d. 18. januar kl. 19 er der et spændende foredrag om “De hvide Busser” fra koncentrationslejren Theresienstadt. Foredraget holdes af Rene Meyrowitsch. Foredraget holdes i samarbejde med Foreningen Norden, Nutidens Husmødre og Ferritslev Friskole. Det holdes på Friskolen og koster 60kr incl. kaffe og kage

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top