Medlemsbladet 2022-2 er udsendt i september, og indeholder bl.a. en artikel om Dilettant under 2. verdenskrig i Ferritslev.
Artiklen er skrevet arkivleder Thorkil Jacobsen efter god hjælp fra Kirsten Møller og Annelise Bækkelund. Artiklen indeholder flere fotos fra forestillinger bl.a. Elverhøj 1944.

Dette indhold er beskyttet med en adgangskode. For at se det skal du indtaste adgangskoden nedenfor.

Adgangskode:

Download

2022-1

Siden sidst

Vi har modtaget en stor mængde billeder fra Lunds­bjerg Børnehave, som ikke er registreret nærmere, men som er stillet i vores afdeling i fritidshuset.

Desuden har vi modtaget to meget smukke billedalbums fra Ferritslev savværk.

Så er den nye hjemmeside klar. Den er lavet brugervenlig til både computer, smartphones og tablets, så alle let kan finde oplysninger. Vi håber I vil tage godt imod den. Adressen er stadig www.rolfstedarkivet.dk

Rolfsted og Omegns Elektricitetsforsyning

I arkivet har vi håndskrevne noter til et foredrag ved elværkets 75-årsjubilæum, skrevet af Claus Henningsen. Her følger en gengivelse af indholdet.

I 1910 var Rolfsted Sogn absolut et landområde. Jernbanerne, der i de foregående årtier havde bragt udvikling til mange såkaldte stationsbyer, gik umiddelbart betragtet uden om vores sogn. Langeskov og Årslev var de nærmeste og distancerede sig hurtigt fra Rolfsted. Alligevel gik udviklingen ikke helt uden om vores område. Folke­tællingen i 1911 afslører fx en brugsuddeler, en mejerist, en barber, en skomager, en træskomager, en maltgører, en sadelmager, en uldspinder, en dyrlæge, en vognmand, en telefondame, en apoteker, en læge, en pumpe­­­mager, en karetmager og en fabrikant, de tre sidste i Hudevad og alle inden for sognets grænser som bevis for, at de nye tiders arbejdsdeling ikke var helt ukendt.

Og udviklingen gik på mange måder stærkt i de år. I 1892 var de to første elværker etableret i Danmark, nemlig i Køge og Odense og mindre end 20 år senere, den 19. april 1910, mødtes 36 fremsynede mænd fra Rolfsted, Hudevad og Kappendrup til stiftende generalforsamling for at etablere ”Rolfsted og Omegns Elektricitetsforsyning”. Til bestyrelsen valgtes Anders Hansen fra Rolfsted (formand), Peder Pedersen også fra Rolfsted, Hans Rasmussen og Hans Jacobsen fra Hudevad samt Niels Knudsen, Anders Nielsen og Marius Andersen fra Kappendrup. Den nævnte Hans Rasmussen fra Hudevad må være ham, som vi kender som Hans Rasmussen II, som netop havde overtaget smedjen fra sin far.

Bestyrelsen arbejder effektivt: Der indkaldes tre tilbud på en bygning, der optages lån på 16.000 kr., som alle medlemmer hæfter for og kommunen desuden garanterer; og der ansættes en bestyrer, A. Hansen fra Stenderup. Man køber skomager Chr. F. Knudsens hus for 3.200 kr. som bestyrerbolig. Bygningen kommer til at koste 5.700 kr, og står færdig i september 1911. Samme år tager man endnu et lån på 11.000 kr til installationer. Strømmen laves af en 34-40 hestekræfters motor. Så er man klar. Prisen bliver fastsat til 4 øre pr hekto­watttime (en tiendedel af en kilowatttime) og måler­lejen er 50 øre. Har man indlagt strøm, må man ikke have andre lyskilder, dog er vågelys tilladt. Ellers vanker der bøder. Bestyreren og et bestyrelsesmedlem skal sammen aflæse målerne en gang om måneden.

Det viser sig, at strømforbruget er mindre, end man havde budgetteret med, og bestyrelsen tager en rund­tur for at se, om der er nogen, der snyder. Det viser sig, at hvis man kun har en 10-watts pærer tændt, kan forbruget ikke trække måleren.

Davinde forsynes med strøm fra Rolfsted, og i 1912 bliver M. Lange fra Davinde formand for bestyrelsen. Sanderumgård bliver straks en meget betydelig kunde. Allerede i 1911 får de lov at bruge strøm til et forsøg med elektriske malkemaskiner, som vil bruge 4 hestekræfter mellem kl halv fire morgen og 10 om formiddagen samt halvanden time efter klokken 5 eftermiddag. I 1913 fik de desuden en motor til hakkelse og en vandpumpe. På det tidspunkt havde de 250 elektriske lamper.

Malkemaskinen blev jo først udbredt efter 1945, så oplysningen om forsøget på Sanderumgård har undret mig, men faktisk blev den første malkemaskine vist på verdensudstillingen i London allerede i 1862. I Dan­mark blev der konstrueret en i 1892, men den var til håndkraft. Elektriciteten var jo heller ikke udbredt end­nu. Illustrationen viser, at den fungerede noget anderledes end de moderne. Reelt blev malke­maskiner­ne først en succes, da man opfandt kunst­gummi af høj kvalitet.

Strømforbruget stiger, og allerede i 1913 suppleres med en dieselmotor på 23 kilowatt. 1916 er der 107 forbrugere med i alt 1614 lamper. Desuden 68 motorer.

Efter nogle udskiftninger på bestyrerposten ansættes elektriker Larsen fra Ullerslev som bliver på posten til 1948, hvor jobbet overtages af Claus Henningsen.

Første verdenskrig giver problemer med at skaffe olie. I 1917 indføres begrænsninger på elforbruget. Motorer må kun bruges mellem kl. 1 og 5 og kun tre dage om ugen, og lysets skal slukkes kl. 9.30 om aftenen. Siden må der ikke bruges strøm til tærskning, og for at få strøm til belysning, skal man aflevere petroleumsmærker for en liter petroleum per 1,5 kilowatttimes forbrug.

For at hjælpe på den betrængte situation installeres samme år en turbine på Rolfsted Mølle, som får 10 øre per kilowatt-time og gratis strøm. Desuden igangsættes en undersøgelse af muligheden for at lave en kunstig sø med vandturbine ved Tvevad. Der indhentes priser for den jord, der skal oversvømmes, og der søges tilladelse i landbrugsministeriet. Alle er klar i 1919, og projektet gennemregnes igen, men opgives, fordi strømmen bliver for dyr. I stedet købes i 1920 en vindmølle hos Lykke­gaard til 14.000 kr. Den udskiftes med en ny i 1940.

Det noteres i manuskriptet, at ”Ferritslev Elselskab” bliver kunde i 1922 og skal betale 35 øre per kilowatt­time. Det kunne se ud som om de først fik strøm i Ferrit­slev på det tidspunkt, I 1932 blev Ferritslev medlem og fik en 50 kvadratmillimeter ledning lagt til fordeler­punkter.

Under Anden verdenskrig blev der igen brugt u­tradi­tio­nelle midler. På savværket lavede man brænde til gene­ratorbiler. I 1940 får man strøm fra Ferritslev savværk, som har en ”mellemstor maskine til tjære”. Når træ for­gasses følger der en del tjære med som biprodukt, og det kan fint bruges som brændsel. Det sker fx i dag på Harboøre Fjernvarmeværk. Det lader til, at man også fandt ud af at bruge det fornuftigt på savværket. I 1941 laver savværket 35.000 kilowatttimer.

I 1950’erne løb tiden ud for små selvstændig elværker. I 1955 kom man med i EFFLA, og der omlagdes til vekselstrøm område for område. Så i 1959 nedlægges strømproduktionen i Rolfsted, og nettet overtages af Transformerforeningen. Men det er en anden historie.

Kommende arrangementer:

20. januar -22 på Friskolen kl. 19: Organist Mette Nørup og lærer Poul Nørup fortæller om “en kultur­rejse langs den jyske vestkyst.” Med udgangspunkt i Nationalpark Vadehavet cykler vi fra Rudbøl til Skagen. I ord, billeder og sang oplever vi land­­­skabets mangfoldig­hed i selskab med flere af vestkystens forfattere.

2. marts kl. 19: Foredragsaften i Ferritslev Fritidshus. Fortælling om spejderbevægelsen i Ferritslev. Brødrene Erik og Gorm Friis fortæller om deres barndom og ungdoms spejderliv i Rolfsted og Ferritslev og om tilblivelsen af Grøndalsgruppen og gruppens første år.

6. april kl. 19: Generalforsamling. Heintz Mario Pedersen fortæller om Kappendrup i gamle dage.

Torsdag den 9. juni kl 13.00: Besøg i De Japanske Haver, Vejstrupvej 43, Broby. Vi går rundt på egen hånd. Haven er indrettet, så man kan komme rundt med rollator. Haven består af syv temahaver – Tempelhaven – Udsigtshaven m.m. Rododendronerne skal gerne stå i fuldt flor på dette tidspunkt. Haven er opbygget, så man hele tiden får nye oplevelser. Vi får kaffe/te og lagkage serveret i et hyggeligt lokale, og ejeren, Peter Dalsgaard, vil fortælle om haven. Der er også en butik med spændende varer. Kl. 17.00 kører vi hjem igen.
Vi kører med bus. Afgang fra Ferritslev Fritidshus kl. 12.00 og Rolfsted Kirke kl 12.10. Pris kr. 175.

Turen arrangeres i samarbejde med Nutidens Husmødre og er kun for medlemmer af de to foreninger, men det er billigt at blive medlem… Tilmelding til Hanne Lise på telefon 3030 6740 senest den 25. maj.

Det er lykkedes at finde en stenhugger, der er villig til at rense stenen i byparken og shine den op. Han tager fat til foråret, når vejret bliver til det.

Modtaget: arkivet har modtaget en del materiale fra Anne Lise Bækkelund. Det drejer sig bl. a. om Jørgen Bækkelunds håndskrevne fortællinger om Ferritslev i 1920’erne og 1930’erne. Han fortæller om, hvilke erhverv og hvilke foreninger her var, små anekdoter om personligheder og om, hvem der boede i husene på Ørbækvej, Lodskovvej, Bækkevej, Tyvekrogen, Fasanvej og Nyborgvej.

Materialet er nu renskrevet i læsevenlig udgave, som vil være tilgængelig på arkivets afdeling i Fritidshuset fra onsdag den 13. januar

Kappendrup i gamle dage.

Hvornår var ”gamle dage”? I virkeligheden skal vi ikke så langt tilbage, før livet var meget anderledes. Går vi bare 70-80 år tilbage, var en bil eller en traktor et særsyn, der endnu ikke havde vendt op og ned på dagligdagen. Det betød, at man var meget mere bundet til sit sted. I det daglige tog man ikke flere kilometer væk for at købe ind, og derfor var der butikker, og hvad man ellers havde brug for i det daglige, i landsbyerne.

Det gælder også Kappendrup. I folketællingen fra 1940 kan man finde 2 cykelhandlere, en bager, en købmand, to murere, en vognmand og en smed, foruden en sognefoged og en mejerist. I alt boede der 176 mennesker i landsbyen.

Med så mange unge mennesker var der også et naturligt behov for at feste og mødes.

Man mødtes på området foran Korsgården, hvor genforeningsstenen stod, før vejen blev rettet ud og stenen flyttet over på den anden side nogle få meter længere mod nord.

Man mødtes i frokostpauserne, og også før man gik til fest i forsamlings- huset i Rolfsted lørdag aften. Det gamle forsamlingshus er i dag blevet til Stalden. Billedet viser stenen, før den blev flyttet. Her var det i hver fald i 1950’erne blevet vane at indridse sine initialer m.m. på murstenene på Korsgårdens nordside.

Et af mange eksempler er Johannes Raaby, der tjente på Bylodgård i 1950’erne.

Her kan vi også finde dette lille minde om dengang, hestene leverede trækkraften. Ved siden af ses to heste på Korsgårdens gårdsplads. I baggrunden står der mælkejunger. Måske har den ene af hestene stået

model, og de to unge mennesker, der skal til ringridning, har måske også deres initialer på muren.

Hesten var det dyr, man havde det tætteste forhold til. Det var en arbejdskammerat, som man savnede, da traktorerne tog over. Men den var også dyr, for den skulle jo fodres, også når der ikke var arbejde til den.

Her er hestene i arbejde. Det er Marius Andersen fra Korsgården, der sidder på selvbinderen

Traktorerne kom til i 1950’erne, og det betød nærmest en revolution i landbruget. Hestene blev sat ud, og der var pludselig brug for langt færre mennesker i det daglige på gårdene. Hvis vi tager en af de store gårde fra

folketællingen i 1940, var der foruden gårdmanden og hans kone en forkarl, en fodermester og 4 husassistenter. En væsentlig del af deres arbejde har været at malke køerne. Derudover var der et barn af huset og to gamle på ”aldersrente”. I alt blev det en husstand på 11 personer. Det er der vist ikke nogen husstand i Kappendrup, der kan opvise i dag.

Med bilernes komme var vejen også alt for snoet, som man kan se på kortet fra 1903. Den blev rettet ud, så man nu kan køre igennem næsten uden at opdage, hvor man er.

Hvis man vil have en lille hilsen fra ”gamle dage”, kan man selv studere murstenene på Korsgårdens nordside ud mod Øvej. Der er mange minder om de unge – og måske også knap så unge – i Kappendrup fra for to generationer siden.

Knud Mortensen fra Birkum Kohave, maj 1931.

Og her en tegning af Børges gamle pibe. Hvem Børge var, melder historien ikke noget om.

Den ældste, jeg har kunnet finde, er fra 1909. Marie Knudsen kom fra Korsgården.

Dette flotte navnetræk tilhører Rasmus Frisk, der var nabo til Korsgården og i mange år instruerede dilettantforestillingerne i Ferritslev. Hans kone, Laurine, havde fransk vask og strygning. Deres hus findes ikke mere, men den lille allé, der førte ind til deres hoveddør, findes stadig.

Til sidst lige en advarsel: Ikke alle graffiti er lige stuerene. Så har jeg ikke sagt for meget…

De viste graffiti er fotograferet af Heinz Mario Pedersen. De øvrige billeder skyldes Axel Andersen fra Korsgården. Hvis du vil høre mere om

Kappendrup i gamle dage, fortæller Heinz om sin barndom i byen til generalforsamlingen.